Drømmer du om at flytte på landet?

Få mere ro i hverdagen?

Blive en del af et fællesskab?


Når man som familie drømmer om at flytte, opstår der mange spørgsmål. Derfor vil vi gerne tilbyde jer at afprøve livet i en mindre landsby, så I kan finde ud af, om landsbylivet er noget for jer.

Vi stiller en bolig til rådighed for dig og familien i 6-12 måneder til en favorabel pris. Så har I mulighed for at finde ud af, om det er noget for jer at bo i en landsby.

Huset er et charmerende rødstens murermesterhus, der er totalt nyrenoveret bl.a. med nyt tag og med god plads både inde og ude.

Tilflytterboligen er på 217 m2 med 2 stuer en suite, køkken-alrum, 5 værelser, badeværelse og toilet ovenpå. Nyt HTH-køkken og nyt bad og inventar.

Huset er delvist møbleret, og I er velkomne til at tage jeres egne ting med. Der er god plads til opbevaring også.

Der er vaskemaskine og tørretumbler.

Grunden er på hele 2020 m2 med redskabsskur/hobbyrum og nyanlagt have (med robotplæneklipper). Der er god plads til at børnene kan lege, I kan holde grillhygge med familien og der kan spilles bold.

God plads til biler.

Om Ramme

Tilflytterboligen ligger centralt i Ramme by tæt på skolen med legeplads og hal, kort vej til den lokale købmand, og der er tog til Holstebro og Lemvig-Thyborøn samt busforbindelser. Der er skole & SFO i Ramme fra 0.-6. klasse og vuggestue og børnehave i Lomborg kun 4 km væk.

Ramme er kendt for et aktivt foreningsliv og ligger i et smørhul med kun 15 min fra Lemvig og Limfjorden og 10 minutter til både Vesterhavet og Danmarks 3. største skov, Klosterheden.

Vi har kun 35 minutter til motorvejen mod Herning.

Praktisk

Se husets grundplan på vores hjemmeside: www.ramme-lomborg.dk

Huslejen er 4.800 kr. pr. måned + forbrug. Vi har billig, kommunal fjernvarme.

Der er internet i huset.

Lejeperioden er fra 6 mdr. til max. 12 mdr. og der betales 3 mdrs. husleje i depositum

Ansøgning

Hvis I er interesserede i at prøve tilflytterboligen i Ramme, så skal I sende en motiveret ansøgning, hvor I fortæller om jeres familie, hvorfor I gerne vil flytte i tilflytterhuset, hvad I arbejder med, hvor I kommer fra og hvilken lejeperiode, I er interesserede i.

Send ansøgningen til: bentwoldermortensen@gmail.com

Bag tilflytterboligen

Bag tilflytterboligen står en lokal arbejdsgruppe, som også er med til at sikre, at I bliver budt godt velkommen i lokalområdet.

Kontakt

Vil du høre mere om tilflytterboligen og det at bo i Ramme, så kontakt:

Bent Wolder Mortensen på telefon 27 39 41 44 eller mail: bentwoldermortensen@gmail.com

Mere information:

Læs om tilflytterhuset på vores fb: Ramme – Lomborg Tilflytterbolig ApS

Ramme-Lomborg ligger i Lemvig Kommune

Lemvig Kommune har et tilflytternetværk, som du kan læse mere om her.

Se grundplanen over tilflytterboligen her:

Grundplan – stueplan
Grundplan – 1 salen